Dødsfald i trafikken Maj 2017

Politiken.dk skriver månedligt om dødsfald i trafikken, det giver et trist overblik. Nedenstående er en direkte kopi af de månedlige lister 2017 år til dato inkl. maj måned.

  • 1. januar: En 80-årig kvinde rammes af en fejebil på Nørregade i Horsens.
  • 2. januar: En 84-årig kvinde bliver ramt af en bil i Esbjerg, da hun krydser Strandby Kirkevej.
  • 10. januar: En 19-årig mand dør, da hans bil kolliderer med en minibus på Genvejen i Hasselager.
  • 14. januar: En 43-årig mand dør ved en soloulykke på motorvejen syd for Hadsten.
  • 14. januar: En 22-årig Uber-passager dør, da den bil, han er passager i, torpederes af en hurtigtkørende bilist, der drøner over for rødt.
  • 16. januar: En lastbil ender inde i et hus i Hjarbæk nær Viborg. Chaufføren dør ved ulykken.
  • 17. januar: En cyklist på 76 år rammes af en lastbil i Rudkøbing.
  • 24. januar: En cyklist – en mand på 46 år – køres ned af en højresvingende lastbil i Vejlby Ringvej i Aarhus.
  • 26. januar: To unge mænd på 20 og 25 år mister livet, da den bil, de kører i, skrider ud i et træ på Grejsdalsvej ved Vejle.
  • 29. januar: En bilist kører ind i en sættevognstrailer, der står efterladt på en rasteplads ved Aalestrup i Himmerland.
  • 30. januar: En 50-årig cyklist bliver ramt af en bilist på Astervej i Roskilde.
  • 1. februar: En 65-årig mand mister livet, da han i en personbil kolliderer frontalt med en lastbil på Aarhusvej mellem Rødkærsbro og Ans.
  • 1. februar: En 11-årig dreng bliver kørt ned af en bilist, da han vil krydse Kalundborgvej ved Slagelse.
  • 2. februar: En englænder kommer over i den forkerte vejbane i sin personbil. En 21-årig kvindelig passager bliver slået ihjel ved den ulykke, det ender i.
  • 2. februar: En personbil med en 75-årig mand kører direkte ind i en modkørende lastbil på Tingvejen ved Årre.
  • 6. februar: Af ikke-opklarede årsager kører en personbil med en 76 år gammel mand over i den forkerte vejbane, hvor den kolliderer med en modkørende lastbil. Det sker ved Harlev nær Aarhus.
  • 8. februar: En kvinde på 84-år stiger ud af sin bil foran hjemmet i Ejby. På grund af det skrånende terræn triller den baglæns og klemmer hende op mod en stensætning.
  • 9. februar: En solo-ulykke i Mørke på Djursland koster en 58-årig mand livet.
  • 11. februar: En bus rammer en 94-årig mand på Banegårdspladsen i Glostrup Han dør kort efter af sine kvæstelser.
  • 13. februar: En varebil kører ind i bagenden på en personbil på Sydmotorvejen mellem Rødbyhavn og Holeby. En 49-årig kvinde bliver slået ihjel ved ulykken.
  • 15. februar: En bil med syv unge forulykker syd for Højby på Sjælland. Flere af de ombordværende kastes ud af bilen, da den ruller rundt. En af dem, en 17-årig dreng, dør.
  • 19. februar: En lastbil rammer en personbil fyldt på Helsingørvej ved Kvistgaard. En 59-årig mand mister livet.
  • 21. februar: Det går galt for en 18-årig bilist, da han mister herredømmet over sin vogn og rammer nogle træer på Roustvej i Omme nær Esbjerg
  • 26. februar: En 21-årig mand omkommer ved en solo-ulykke i en kurve på Drostrupvej ved Vejen. Køretøjet rammer en betonkant og ender ude på en mark.

Marts

  • Nykøbing Sj.: En ulykke mellem en personbil og en traktor ender med at koste føreren af bilen livet. Den 53-årige mand fik svære hoved- og rygskader, da hans køretøj stødte sammen med en traktor, hvis 21-årige fører stak af fra stedet efter ulykken.
  • Estrup Skov ved Brørup: En 21-årig kvinde i en bil kører frontalt ind i en lastbil.
  • Hjøllund: En ung mand på 24 år vælter på sin knallert i glat føre og kurer over i den modgående kørebane, hvor han bliver ramt af en lastbil.
  • Holte: En ældre kvinde skal i sin bil køre ud fra en p-plads i Holte, men bliver forvirret af en dyttende medbilist og kører op på fortovet. Her står en gruppe fodgængere, blandt dem en 87-årig kvinde, der bliver kørt ned.
  • Odense: En 33-årig bilist kører ad Kløvervænget og blinker til venstre. En forankørende cyklist regner med, at så ville bilisten også dreje. Men vedkommende ombestemmer sig, fortsætter lige ud og kører sit 22-årige offer ned.
  • Aulum: En tung blokvogn trækker pludselig over i den modgående vejbane og rammer en persnbil med et ældre par. Den 76-årige mand i bilen omkommer, mens hans hustru bliver hårdt kvæstet.
  • Gadstrup: En ung mand på 18 år mister livet, da hans personbil træker over i den modkørende vejbane og kolliderer med en lastbil.
  • Gislev: To biler brager sammen i et kryds, så en 18-årig kvinde dør, mens den anden part, en 26-årig mand, slipper uskadt.
  • Vejle: En bilist vælger at svinge til venstre og kører sin bil ind i en fodgænger, der er ved at krydse vejen. Offeret, en kvinde på 74 år, dør af sine kvæstelser nogle timer senere.
  • Næstved: En bilist får tilsyneladende en eller anden form for tekniske problemer med sin vogn og stiger ud for at inspicere køretøjet. Han bliver ramt af en anden bilist, da han træder ud af bilen.
  • Glostrup: Ene eneulykke koster en ung mand livet, mens to andre i vognen slipper med lettere kvæstelser, da de kører galt ved en tilkørselsrampe ned til Frederikssundsmotorvejen.
  • Aarhus: To personer dør ved en ulykke, hvor deres bil rammer et træ og bryder i brand. Den er tilsyneladende kommet ud i rabatten og snurrede rundt, da føreren forsøgte at rette op.

 

  • 1. april: En ung bilist kører af vejen på Nordre Borrelyngsvej på Nornholm. Han har ifølge bilinspektøren efter alt at dømme kørt meget hurtigt og ikke haft sin sikkerhedssele fastspændt, da han mistede kontrollen over sin bil.
  • 4. april: En mand sidder bag på en knallert på Ejbygade i Odense, da den rammer en varevogn. Manden bar ikke nogen styrthjem. Han dør ved ulykken.
  • 5. april: En cyklist pløjes ned af en bilist, der vælger at drøne over for rødt ved Christmas Møllers Plads på Amager. Bilisten stikker af og opspores først den 28. april, hvor han varetægtsfængsles.
  • 5. april: En personbil og en varevogn kolliderer på Hensingørvejen i Helsinge. En 23-årig mand fra personbilen omkommer ved ulykken.
  • 10. april: En kvindelig bilist ryger over i den forkerte vejbane på landevejen mellem Tinglev og Uge. Hendes bil støder sammen med en lastbil og hun dør.
  • 21. april: En spritbilist kører med voldsom fart ind i en rundkørsel ved Langå og slår en 14-årig pige på cykel ihjel. Den 55-årige bilist – en skolelærer, der havde mistet kørekortet på grund af spirituskørsel – viste sig at have en promille på 1,63. Alligevel valgte han at køre bil.
  • 26. april: En mand på 64 år dør, da han som fodgænger bliver ramt af en bil på Slagelse Landevej mellem Slagelse og Næstved.
  • 30. april: En lastbil rammer en fodgænger i krydset ved Skovsøvej og Frederikssundsvej ved Frederikssund i Nordsjælland. Det koster den 52-årige mand livet.
  • 4. maj: En gruppe unge mænd er ude at køre omkring Ørnhøj, da to af dem beslutter at lægge sig op på taget og opleve køreturen derfra. De falder begge af. Den ene, en 21-årig mand, falder ud foran en modkørende og bliver kørt over.
  • 6. maj: En 29-årig knallertkører mister livet, da han pludselig kører i grøften i krydset Skaboehusevej/Harevænget i Nyborg. Det er endnu ikke opklaret, hvorfor han kørte af vejen.
  • 10. maj: En cyklist på 87 år bliver ramt af en bil i et kryds på Nollundvej ved Grindsted. Han overså tilsyneladende sin vigepligt og blev ramt af en 26-årig bilist.
  • 15. maj: En varevognschauffør med sukkersyge får tilsyneladende et ildebefindende bag rattet, så hans vogn kolliderer med en modkørende bil med en 18-årig fører, der dør som følge af ulykken. Den sker på Ringvejen i Skive.
  • 17. maj: Der opstår køkørsel på Næstvedvej i Sorø. En 56-årig kvinde, der kommer bagfra, indser efter alt at dømme for sent, at trafikken foran ikke bevæger sig hurtigt. Hun forsøger at undvige, kommer over i den modsatte vejbane og kolliderer med en modkørende.
  • 18. maj: En bilist i en tung firehjulstrækker drejer til højre ind over en dobbeltrettet cykelsti, netop som en 20-årig knallertkører passerer. Offeret vælter ud på vejbanen, hvor han bliver ramt af endnu en bilist, der kom i en varebil.
  • 19. maj: En bilist mister herredømmet over sin bil i en kurve på Vordingborgvej ved Lemvig. Bilen rammer en markoverkørsel og ryger op i luften, så bilisten slynges ud. Årsagen til ulykken vurderes at være for høj fart.
  • 23. maj: En soloulykke koster en cyklist livet på Grønnemose Allé i Søborg. Han rammer en parkeret bil så voldsomt, at han ryger gennem bagruden og får skåret halsen op.
  • 24. maj: En traktor med gyllevogn skal svinge til venstre på Skyumvej ved Koldby i Thy. I sammen øjeblik overhaler en 20-årig bilist, der rammer traktorens venstre forhjul og bliver slået ihjel.
  • 25. maj: En 43-årig bilist dør ved en ulykke, forårsaget af en hasarderet kørsel. En sort Audi med engelske nummerplader overhaler en bus på en måde, så en modkørende må klodse bremsen.  Det samme må de efterfølgende køretøjer, blandt dem den 43-åriges, som ender med at støde sammen med en bil, som lå lige bag Audien. Flere andre kvæstes. Audiens fører kører videre uden at give sig til kende og efterlyses.

 

  • Kilde Politiken.dk der månedligt publicere en liste over månedens dødsfald i trafikken

Speak Your Mind

*