Er det bilisterne der betaler for velfærdssamfundet?

Nej, det er det vist ikke, men det indtryk kan man ofte få, hvis man debattere med bilejere. 
FDM har i mange år kørt kampagnen “Køb én og betal for 3!” og den konventionelle visdom tilsiger at bilister betaler 180% i registreringsafgift.
Sidste år laved CASA Analyse og NOAH Trafik et detektor check af den påstand og så også alle de subsidier og fradrag bilisterne får, rapporten “Bilpendlere på statsstøtte” kan læses her 
Her kan man blandt andet se at små bilers registreringsafgift er helt nede på 33%. Berlingske rapporterede for nyligt i tråd med dette at danske bilpriser næsten er på niveau med tyske. 
Hvis man fremfor absolutte tal, ser på den reelle pris, dvs. hvor meget skal du arbejde for at købe en bil og en liter benzin, vil billedet distancere sig endnu mere fra de danske fordomme. Det Norske finansministerium (Finansdepartementet) lavede i april 2011 en sammenligning af benzinprisen i Europa, med arbejdslønnen efter skat for en faglært, her lå Danmark nummer et, som det land hvor man skulle arbejde kortest tid for at købe en liter benzin. En tysker skulle faktisk arbejde 50% længere og en polak 7 gange så lang tid, som en dansker. Se tallene her
Det er derfor nærliggende at målt på arbejdstimer, har danskerne nærmere Europas billigste biler, og end verdens dyreste. Dertil skal så ligges de meget betragtelige fradrag, skattefriudbetaling mv.
Alligevel skriver Det Økonomiske Råd´s miljøøkonomiske råd i deres 2012 rapport at bilisterne betaler alt for meget i afgifter i forhold til hvad de belaster samfundet med, bilisternes eksternaliteter. Det kunne jeg ikke helt få til at stemme med de tal jeg havde i hovedet, og jeg har derfor prøvet at gennemtrævle alle områder, og resultatet er at bilismen ikke alene ikke bidrager til økonomien i form af afgifter mv. sat overfor eksternaliteterne, men dækker faktisk kun 44% eller under halvdelen  
Forbehold
I nærværende analyse har jeg overhovedet ikke taget hensyn til den økonomiske aktivitet bilismen som den ofteste hurtigste transportform driver. I det jeg ikke har set nogen undersøgelser over at det er transportformen der driver økonomien, alt tyder på det er mobiliteten, men det er ikke givet at bilisme skulle være den mest effektive mobilitetsform. Der har aldrig været lavet en analyse der viste, at med den geografi Danmark har, er det mere effektivt at indrette samfundet altovervejende til bilisme.  Bilismen den foretrukne transportform af mange, fordi vi gennem 60 år har centreret trafikpolitikken om bilisme. Havde vi i stedet investeret de beløb bilismen er tilgodeset med i kollektiv trafik og cyklisme, havde disse transportformer i dag været personbilismen overlegen på alle parametre, vi ville have indrettet vores byer og land anderledes og ville derfor give det samme økonomiske afkast, som bilismen siges at give. 
Overordnet samfundsøkonomiske nøgletal for bilisme.
Alt i alt er forbruget på bilisme kr. 232 mia. brutto før statens indtægter på kr. 56 mia. det giver et netto forbrug fra husholdningerne, samfundet og virksomhederne på kr. 176 mia. om året. Dog ekskl. virksomhedernes direkte omkostninger som ikke opgøres i Danmarks Statistik.
Samfundsomkostningerne er alene kr. 127 mia. kroner, mens de samlede indtægter for samfundet er 56 mia. altså et underskud for samfundet, der betales af primært ikke bilister, på kr. 71 mia. 66% af samfundets omkostninger ved en biltur betales af samfundet, og 44% betales af bilejeren selv.
Hvis man ser på husholdningernes omkostninger alene, er de på kr. 105 mia.
heraf går 44% til staten, og 56% til Olieselskaber, bilfabrikanter mv.
Tabeller
Herunder kan du se de enkelte opgørelser og kilder, som reference.
Datakilder:
Kildenr:            Kilde:
1                      DST.dk, Transportøkonomiske enhedspriser
2                      DST.dk, Transportøkonomiske enhedspriser
3                      DST.dk, Transportøkonomiske enhedspriser
5                      Transportministeriet, Transportøkonomiske enhedspriser
7                      De Økonomiske Vismænd – Politiken.dk VIDENSKAB 30. MAR. 2011 KL. 17.39
8                      Estimeret på baggrund af tabet som følge af støj, ansat til 25-50% af Støj
9                      DST.dk vejnet anlæg & vedligehold ekskl Storebælt & Øresund, Fastepriser 2010 -Gnms. 2001-2010
10                    Stats- & Europavej = 26 m bredde og kommunalveje = 11m -30 årig realkreditlån, Obligationslån, 3% med afdrag, Ydelse = 3.936 pr. 1 mill. gnms. m2 pris estimeret 1.000 pr m2
11                    Totalbudget 8.6 mia./år http://da.wikipedia.org/wiki/Politiet – Afventer specificering på Færdselspolitiets andel af samlet budget. Foreløbigt estimeret med 15-25% af Politiets totalbudget
13                    http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/f%C3%A6rdsel/automatisk-fartkontrol -Totalbudget 3 mia. Estimeret andel på færdsel 3-5%
14                    Prislejet virker realistisk, det er estimeret at der er 100% brugerbetaling til nummerpladesystemet
15                    Gnms. skattesats 34,2% http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/indkomstfordeling/688.html Befordringsfradrag for 2011 http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280
16                    Skatteministeriet, beløbet indberettes som skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og Skat kender ikke omfanget af delelementer, total 2012: 9 mia.
17                    DST.dk -2012
17                    DST.dk -2012
18                    DST.dk -2012 – Inkludere også benzinforbrug til andet end bilisme
19                    DST.dk -2012 – 3) Provenuet af afgift af visse olieprodukter er inkl. afgift af gas fra og med 1998, jf. fodnote 1.
17                    DST.dk -2012
17                    DST.dk -2012
17                    DST.dk -2012
20                    DST.dk -2012 – 42,5% af præmien
21                    beregnet, momssats 25%
22                    Beregnet udfra antagelse om at 20% af bilparken ejes af virksomheder, kilde til det faktiske split efterlyses
17                    dst.dk
23                    Antaget 5 henholdsvis 10% af alle biler er firmabiler
24                    1 privat p-plads pr bil, 50k pr. stk vedligehold 3.000,- pr. år 30 årig realkreditlån, Obligationslån, 3% med afdrag, Ydelse = 3.936 pr. 1 mill.

Comments

  1. Skal lige forstå det rigtigt..

    Ud fra en poltisk udmelding fra Socialdemokratiet om dødsfald grundet diesel fra tunge køretøjer, hvilket vel primært må være lastbiler og busser, så tilskriver du samtlige dødsfald til privatbilismen og værdsætter det til en udgift på 60 mia.?? Alene uden den post, falder regnestykket sammen.

    Og oveni gør du med samme samtlige trafikulykker, forening, 25-50% af støjen?

    Og parkering tager du som en udgift og “glemmer” åbenbart de mia. indtægter der er for stat/kommune, som selv regeringen nu har indregnet i finansloven?

    Og tager man ulykker med, så burde man vel retteligt også tage fartbøder mm., hvilket også er en kæmpe indtægt, som du i stedet har på udgiftssiden??

    Og mens du helligt snakker om at medtage eksternaliteter (hvilket i sig selv er fornuftigt nok), så nægter du at tage en eneste med? Såsom at det for man ikke ville hænge sammen med arbjds- og familielive, sparet transporttid etc.

    Mildest talt, svært at tage seriøst, men dem der har brug for at det skal være sandt og gladeligt ignorerer fakta, skal vel nok give dig ret.

    • Anonymous says:

      gode punkter Christian – vil lige tilføje:

      Busser kører også på vejene så den udgift skal ikke alene over på privatbilismen.

      Tid og ikke mindst arbejdstid er penge værd – bilen er noget hurtigere end offentligtransport.

      Personligt ville jeg give mindre for en bolig med et tog foran døren end hvis der er en vej – mon ikke der er flere der har det sådan? så værditab?

      Der er heller ikke regnet indtægt med for de klemmer som der bliver samlet i fængslet – men udgiften til fængsel er medregnet.

      Så betaler de fleste bilister nok også skat..

    • Christian & Anonymous:
      Det er nogen gode pointer.

      På både indtægts og udgiftssiden er lastbiltransport og bus inkluderet i en række tal, det bør fremgå mere eksplicit, det vil blive rettet til.

      Mht eksternaliteterne er det også korrekt at en lastbil eller bus forurener og støjer mange gange mere end personbiler, deres andel af det samlede trafikarbejde i byerne er dog ganske begrænset. Dernæst er ældre varevogne faktisk det segment der måske står for den største andel i byerne idag, da de både er mange i antal og ikke er omfattet af de stadigt strammere krav til lastbiler, busser og miljøzoner. Set i lyset af at sygdom og fataliteter relateret til trafikkensudledninger er en eksponentiel funktion, vil disse eksternaliteter gå mod nul, hvis person og varevognsbilisme ikke eksisterede i byerne.

      Tids/trængsels spørgsmålet er irrellevant, for den der taber tid, er den trafikform der er mest priviligeret. Hvis byrummet var 80% indrettet til kollektiv transport og 10% til personbilisme, ville små forbedringer for personbilismen give kæmpe tab i det kollektive system.
      Tidsbetragtningen er altid udelukkkende drevet af tidligere tiders prioriteringer og investeringer. I mange storbyer, kan bilisme slet ikke tidsmæssigt konkurrere med kollektiv transport det gælder i særdeleshed i alle større japanske byer, men også f.eks. New York og Paris. Trods at vi i Danmark, og København langt overvejende har prioriteret bilismen i de sidste 60 år, kan biler for det store flertal ikke tidsmæssigt konkurrere med kombinationen af s-tog i cykel, ved mindre man bor/arbejder 25-30 km udenfor København, og det er en minoriteten af hovedstadens pendlere der gør det.

  2. Claus Møller says:

    Dit regnestykke holder ikke en meter i virkelighedens verden….

    Analysens konklusion er at privatbilisterne kun betaler 44% af de omkostninger de forvolder. Dette beregner du ganske korrekt ved at udregne indtægter og udgifter.

    Problemet er at samfundsomkostningerne i dit regnestykke er yderst vildledende:

    1: Har du dokumentation for at privatbilismen er ansvarlig for 100% af de trafikuheld du lister som en omkostning? – eller er det på magisk vis gratis for samfundet hvis det er en lastbil eller bus der er involveret?

    2: Forventer du at der ikke længere vil være behov for et vejnet hvis vi afskaffer privatbilismen, siden du har anført hele omkostningen til dette? Sidst jeg kiggede brugte både busser, lastbiler og endda cykelister også vejnettet.

    3: Din vigtigste udgiftspost for “døde luftforurening” er på 57 milliarder. Skal hele den udgift tilskrives privatbilismen? Din egen kilde anfører ellers tung diesel trafik (lastbiler/godstransport og BUSSER) samt sprøjtegifte som de to hovedårsager.

    Ovennævne udgifter udgør ca 90 milliarder ud af de 127 milliarder du har angivet som “middle of the road”. Hvis vi nu lader billisterne, landbrug/industri og den tunge trafik dele omkostningerne til forureningsdødsfald, og deler vejnet+trafikuheld 50/50, så lander omkostningerne lige pludslig på ca 71 milliarder, hvilket sjovt nok er det samme som indtægterne.

    Konklusion: Bilisterne er ikke en omkostning for samfundet.

    Jeg siger ikke at mit regnestykke er 100% korrekt, men det er med sikkerhed en del tættere på virkligheden end dit er.

    PS: Du har desuden husket at medtage udgifter til parkeringsfaciliteter, men ikke de indtægter de genererer. i 2012 tjente Københavns kommune alene 57 millioner* på den konto.
    Du har heller ikke medtaget statens indtægter på bødeforlæg til bilisterne som er på ca 500 millioner** om året

    *: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-65853696:s%C3%A5-meget-tjener-k%C3%B8benhavn-p%C3%A5-parkering.html?rss
    **: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1817029.ece

  3. Nej, men indtægter fra lastbiler og busser indgår som tidligere nævnt også i regnstykket, så indtægtssiden vil også skulle reduceres.
    2. Hvis vi ikke havde privatbilisme, ville der ikke kører busser nej, så ville der kører letbaner i stedet. Cyklisme betaler sine egne veje, ved besparelser i sundhedssystemet mv. Det nødvendige vejnet til lastbiler mm. vil kunne betales af varetransporten fortrinsvis, og det ser jeg for så vidt ikke noget problem. Det vejnet vi har idag er næsten udelukkende bestilt af privatbilist ønsker og behov. Men som sagt indgår der også indtægter fra alle former for erhvervsbilisme. Hvis du mener den er skævt fordelt, er det jo en lidt anden diskussion.

    3. nej, her må jeg igen sige; Mht eksternaliteterne er det også korrekt at en lastbil eller bus forurener og støjer mange gange mere end personbiler, deres andel af det samlede trafikarbejde i byerne er dog ganske begrænset. Dernæst er ældre varevogne faktisk det segment der måske står for den største andel i byerne idag, da de både er mange i antal og ikke er omfattet af de stadigt strammere krav til lastbiler, busser og miljøzoner. Set i lyset af at sygdom og fataliteter relateret til trafikkensudledninger er en eksponentiel funktion, vil disse eksternaliteter gå mod nul, hvis person og varevognsbilisme ikke eksisterede i byerne.

    Du har ret i at Københavns Kommunes p-indtægter bør indgå, de vil blive tillagt indtægtssiden. Det samme for Odense, Aarhus og Ålborg.
    Udenfor de største byer betaler Parkeringsafgifter ikke de udgifter der er med kontrol og inddrivelse, derfor har kommuner som Glostrup fyret den sidste p-vagt.

Speak Your Mind

*