KV13 -Del 5 -Unfair konkurrence!

Af Lars Barfred

Vores samfundsmodel er baseret på, at den offentlige sektor sikrer en vis økonomisk lighed mellem danskerne. Det sker gennem en omfordeling af goderne. Bike Copenhagen har stillet spørgsmålstegn ved, om kommunen skal gå lokale cykelbutikker i bedene med offentligt støttede bycykler, med risiko for at udkonkurrere lokal cykeludlejning.

På samme måde kan man stille spørgsmålstegn ved, om det er pasningsgarantier for børn eller for biler, der er kommunens opgave.

 



I dag er 76 pct. af offentlig vejsideparkering gratis. De 24 pct. i “betalingszonerne” er gratis for beboere, man skal dog betale et årligt gebyr på 710 kr. for at være medlem af beboerlicensordningen. En beboerlicens er teknisk set en rabatordning. Man er således ikke garanteret en plads, men man skal ikke betale for at parkere.
 
I Ørestad har man dog en helt anden model. Som By & Havn selv beskriver sådan: ”I mange af Københavns nye bebyggelser har man valgt, at omkostningerne til parkerings­pladser skal lægges ind i huslejen. Det betyder, at husleje og omkostninger til parkering er lagt i samme beløb.
I Ørestad har By & Havn valgt at skille de to beløb ad. Kun dem, der bruger parkeringsanlæggene, er med til at betale for dem. Hvis man ikke har bil, betaler man ikke, og hvis man har to biler, betaler man for dem begge.
Medarbejdere og beboere deles om parkeringspladserne i Ørestad. Det er billigere for bilisterne.”
 
Da parkeringspladserne næsten er 100 pct. brugerfinansierede, er prisen stadig en helt anden end i resten af byen. Licenser koster i dag 7.200-8.604 kr. om året og vil i 2015 ligge på omkring 11.500 kr. om året.
Så tænker man sig mere om, før man køber en billig bil. Og man får omvendt den fulde besparelse, ved ikke at have bil, hvis man i stedet for vælger at bruge delebil eller helt kan undvære.

 
Ørestad, ingen p-norm og fuld brugerbetaling giver en bedre kapacitetsudnyttelse, og bilerne er henvist fra byrummet til skyggesiden af ejendommen, mens den attraktive side er indrettet med eftertragtede prisvindende lejligheder med hængende haver. Foto: By & Havn.
 
 
Hvis beboerlicensen i hele København kostede i omegnen af det samme som i Ørestad, ville vi se et ændret forbrugsmønster. For det første ville meget få, der har adgang til en parkeringskælder i deres ejendom, bruge vejsideparkering ved deres bopæl. Vejsideparkeringen ville nu være relativt dyrt, fremfor gratis. Der ville også være et prisniveau, hvor det ville kunne betale sig for private aktører, at udleje parkeringspladser lokalt. Eksempelvis ved at virksomheder tilbød ”after hours” licenser til private.
 
På den måde ville efterspørgslen på vejsideparkering falde markant og det ville være nemmere at finde en parkeringsplads. Derudover ville det ikke være et stort problem, at man nedlagde parkeringspladser for at få plads til pladser, fortove og cykelstier.
 
Vi spurgte:
 
Beboerlicensen er en rabataftale for beboere, der enten ikke vil parkere på den parkeringsplads, der er bygget til deres bolig, eller har købt/lejet bolig uden tilhørende parkeringsplads. 
Prisniveauet på kr. 710,- om året er langt under, hvad en privat aktør kan etablere og drifte en parkeringsplads for. 
Hvad er det formålstjenlige i, at Københavns Kommune underbyder private parkeringsanlæg? 
 
Frank Jensen (S) valgte at svare på hvad en beboerlicens er, i stedet for på spørgsmålet. Det er gennemgået herover.
 
Anna Mee Allerslev (DRV) vælger her at svare imod partiets officielle linje, som er, at priser på parkering skal ligge på markedspriser, og dermed være efterspørgselsstyrede.
Anna Mee vil gerne i fremtiden vurdere, om prisen på parkering skal justeres, men ikke så længe kommunen ikke selv kan få glæde af en prisstigning[1]. Det lovmæssige grundlag for betaling af parkering er, at man må fastsætte prisen lige så højt man vil, så længe det er for at regulere efterspørgslen på parkering. Man må omvendt ikke prissætte for at optimere kommunens indtjening. Anna Mee Allerslev er af modsat opfattelse: Hvis man skal sætte prisen op, skal det være for at kunne finansiere andre udfordringer i kommunen. Det skal ikke være for at regulere efterspørgslen, som hun føler blot vil have til formål at genere bilisterne.
 
Ayfer Baykal (SF) er anderledes kontant: Jeg ser ikke pasningsgaranti for biler som en kommunal kerneopgave. Samtidig så jeg gerne, at parkeringspladserne i langt højere grad blev flyttet til parkeringsanlæg, så vi kan bruge pladsen i byens gader på cykelstier, fodgængere og byliv. Parkering i konstruktion er dyrt, og derfor mener jeg, at beboerlicensen  skal sættes markant i vejret. I dag betaler man 710 kr. om året for at parkere med en parkeringslicens. 
Hvis man betaler for at parkere i et parkeringsanlæg er prisen nærmere 710 kr. om måneden, hvilket også nogenlunde er prisen for en beboerlicens i Stockholm. Jeg mener, vi skal samme vej med prisen for en beboerlicens i København.


Morten Kabell (EL) er ikke begejstret for private parkeringsanlæg: Enhedslisten foreslog ved parkeringsforhandlingerne i 2011, at beboerlicensen steg væsentligt. Til gengæld forholder jeg mig ikke væsentligt til sammenligningen med private parkeringsanlæg: Det er en kommunal opgave at sørge for trafikløsninger og byrumsudvikling i København, hvorfor det meget vel kan være en løsning at fjerne bilerne fra byrummet over i underjordiske parkeringsanlæg. Præmissen for mig og Enhedslisten er, at det skal ske, hvor man fjerner lige så mange parkeringspladser på overfladen, som man etablerer andetsteds.

Om private kan drive et p-anlæg dyrere eller billigere, forholder jeg mig ikke til. Jeg synes egentlig slet ikke, at der burde være private p-anlæg.”
 
 


[1] VKO lavede i 2010 et loft på omsætningen på parkeringspladser i København, således at hvis København fordobler prisen på parkering, kan man bruge noget af den ekstra omsætning til at bygge nye parkeringspladser på. Men resten af den øgede indtægt (før fradrag af drifts og anlægsomkostninger) modregnes i bloktilskuddet fra staten til kommunen. Man kan derfor ikke bruge indtægter fra parkering til at finansiere f.eks. kollektiv trafik. Regeringen ville før valget have rullet denne fastlåsning af København tilbage, men efter man er kommet i regering, har man droppet den ide.
Hvis man opgør Københavns Kommunes parkeringsforretning som et særskilt ejendomsselskab, giver parkering efter alle omkostninger er medregnet et underskud på omtrent kr. 400 mio. om året.

 

Speak Your Mind

*