KV13 -Del 7 – Skal vi nedlægge 100 p-pladser om måneden, når der flytter flere til byen?

Af Lars Barfred
 
Når man flytter til København fra provinsen, eller bare flytter, er der en lang række overvejelser og valg man må gøre sig f. eks. ændringer i transportbehov og mulighed for at bruge kollektiv trafik. Hvis man flytter til en større by, er boligpriserne oftest højere, og man har ofte ikke den samme mulighed for at få have mm. 

Mange politikkere mener imidlertid, at selv hvis man flytter til København og køber hus/lejlighed uden parkeringsplads, så er det kommunens opgave at stille parkering gratis til rådighed. Modsat føler de samme politikkere ikke, at det er kommunens opgave at stille et cykelstativ eller cykelskur gratis til rådighed. 

 
BikeCopenhagen har tidligere beskrevet problematikken omkring befolkningstilvækst og vist, at statistisk set er der flere fraflyttere der er bilejere end tilflyttere. Netto resultatet af migrationen er, at bilparken skrumper. Tilvæksten i bilparken som i de sidste 8 år har været under 0,5% årligt i gennemsnit i de sidste 10 år, skyldes københavnere der beslutter at blive bilejere. 

Vi Spurgte
Man siger der kommer 1.000 nye københavnere til København, og mange siger vi ikke kan bede dem om at lade bilen stå uden for byen.
(Det gør man i realiteten i mange andre storbyer, hvor man ikke bare bygger nye gratis parkeringspladser til dem.)
Hvordan ved du om de 1.000 nye københavnere, der er summen af tilflytning-/fraflytning/fødsel & død, overhovedet har en bil?
 
 
Frank Jensen (S) ”I de seneste år er København vokset med ca. 1.000 nye indbyggere om måneden. Frem mod 2025 forventer vi ca. 100.000 ekstra indbyggere. Det stigende indbyggertal kommer dog ikke af sig selv, men kun hvis vi sikrer muligheder for øget vækst og livskvalitet i kommunen. Derfor er det vigtigt at sikre gode forhold for de nuværende københavnere og for tilflytterne. Vi ved fra vores undersøgelse af flyttemønstre og boligpræferencer, at parkeringsforhold har stor eller nogen betydning for mange af fraflytterne og for en stor del af tilflytterne, når de skal vælge bolig. Derfor bør der sikres tilstrækkelige parkeringspladser i de nye byområder, så både potentielle fraflyttere og eventuelle tilflyttere kan finde boliger i kommunen, der passer til deres behov.”
 
Frank Jensen har således ikke noget bud på hvor mange af tilflytterne der rent faktisk har bil.
Vi spurgte videre økonomiforvaltningen, hvilke undersøgelser der viste at ”at parkeringsforhold har stor eller nogen betydning for mange af fraflytterne og for en stor del af tilflytterne, når de skal vælge bolig”
Forvaltningen henviser til “Analyse af mellemindkomstgruppens flyttemønstre og boligpræferencer” (Maj 2008), som den undersøgelse der stærkest underbygger overborgmesterens påstand.  Den støttede dog ikke Frank Jensen, tværtimod stod der netop på side 21 i undersøgelsen: “Parkeringsforhold er det forhold vedrørende boligens omgivelser, som samlet set tillægges mindst betydning af både fraflyttere og bosiddende. “ 
 
Ayfer Baykal kender tilsyneladende heller ikke til de nye københavneres bilejerskab, men siger:  ”Langt hovedparten af de ’nye’ københavnere skal slet ikke bruge bil. Vi bygger i øjeblikket mere metro og forbedrer cykelstierne over alt i hovedstaden. Der er helt enkelt ikke plads på vejene, hvis alle nye københavnere skal have egen bil. Mange der flytter til København deler heldigvis den opfattelse. I forvejen mener 82 % af bilisterne i København, at forbedret infra­struktur er vigtigt for at fremme skiftet fra bil til cykel. Så der er håb for, at flere bilister i de kommende år vil vælge cyklen frem for bilen.”
 
Morten Kabell (EL) forholder sig ikke til de nye københavnerne, men københavnerne samlet set:
”Flertallet af københavnere ejer ikke en bil. Flertallet – næsten 70%! – af de, der arbejder eller studerer i byen, bruger ikke bil. Derfor er det også disse 70%, som byudviklingen skal tage hensyn til.”
Enhedslisten bliver ofte skudt i skoene at de er ekstreme, det gælder i hvert fald ikke Morten Kabells brug af statistik.
Når Kabell siger at 70% af københavnerne ikke har bil, tænker han sikkert på husstande uden bilrådighed (egen, leaset el. firmabil), som primo 2013 var 72,4%. 
Hvis man ser på borgere er bilejerskabet knap 19%, mens 81% af københavnerne altså ikke har bilrådighed.
Hvis man sorterer børn og unge fra, og kun ser på de københavnere der kan stemme og tage kørekort, er det over 77% der ikke har egen bil, leaset eller firmabil.
 
Anna Mee (DRV)
Anna Mee Allerslev siger, at det er glædeligt hvis antallet af biler falder, men understreger at der kommer flere københavnere, og uanset om hvor mange af dem der har bil, skal de have mulighed for det.
“Kun 80 er børn”, siger Allerslev “dvs. der er 800 der er voksne og potentielle bilejere” 
Vi spurgte ikke indtil hvordan matematikken i ovenstående gik op, men antager at Anna Mee mener, at 920 nye københavnere hver måned kunne have bil. Da 53% af danskerne over 18 uden for København ifølge Danmarks Statistik har bil,  må Allerslev forvente, at der månedligt kommer 489 nye bilister flyttende til København. 
Vi kan berolige hende med, at der faktisk netto flytter 97 bilejere fra kommunen, så fremfor at bygge nye p-pladser som en konsekvens af befolkningsudviklingen, kan man faktisk nedlægge knap 100 om måneden netto.
 
 Det vil faktisk give rigtig god mening, at nedlægge p-pladser i takt med at befolkningen vokser, for parkeringspladser udgør 1/3-del af vejarealet i byen, og jo flere københavnere, jo flere skal der være plads til på vejene. I tillæg prøver alle partier også at skabe flere arbejdspladser i kommunen, hvilket vil medføre flere daglige pendlere ind/ud af byen. 
Da bilismen er den mindst effektive transportform, og parkering gør den 33% mindre effektiv end hvis man blot måler per vejbane, som i nedenstående figur, er den eneste konklusion på flere borgere og flere arbejdspladser vel, at der omlægges parkeringspladser og bil-vejbaner til cykelsti, fortove og kollektiv transport.
 

 

Speak Your Mind

*