KV2013 -Del 2 -Flere tvungne parkeringspladser?

De fleste af verdens byer stiller krav om, at der bygges et vist antal parkeringspladser pr. kvadratmeter bolig. Det kaldes en p-norm og den er meget høj i Københavns Kommune i sammenligning med andre europæiske byer. Københavns Kommune kræver typisk, at der bygges én parkeringsplads for hver 100 kvadratmeter bolig.
 
Kravet om én parkeringsplads pr. 100 kvadratmeter bolig er højt og fastsættes i kommunens lokalplaner. Hvis der ikke er en lokalplan for et konkret område, er det i stedet kommuneplanen der gælder. Den specificerer en p-norm på én parkeringsplads pr. 200 kvadratmeter bolig. Lokalplanerne kræver altså typisk, at der bygges dobbelt så mange parkeringspladser som kommuneplanen foreskriver. Det høje krav om én parkeringsplads pr. 100 kvadratmeter bolig gælder for omkring 90 pct. af nyt byggeri i kommunen. Selv i den Københavns nye og bæredygtigebydel, Carlsbergbyen, kræver kommunen, at der bygges mange parkeringspladser. Også flere end kommuneplanen angiver som maksimum.

Gennemsnitsstørrelsen på nye lejligheder er 148 kvadratmeter. Det vil sige, at der skal bygges 1,5 parkeringsplads pr. nybygget bolig. Det skal ses i lyset af, at kun en tredjedel af husstandende i Københavns Kommune har en bil. Kommunen forlanger altså, at der skal bygges fem gange så mange parkeringspladser, som der er behov for. 

Under Københavns nye boliger er der oftest parkeringspladser til en værdi af 350-500 tusinde kroner pr. lejlighed. Billedet er taget under en ejendom i Æbeløgade og Omøgade på Østerbro. Parkeringskælderen er ekstra stor, fordi der ligger et fakta-supermarked i stueetagen. Supermarkedets kunder har dog ikke adgang til parkeringskælderen.
Foto: Lars Barfred
 
Nye boliger i København er meget dyrere end nødvendigt på grund af de høje p-normer. En standard parkeringsplads koster omkring 350.000 kr. Den pris betaler Københavns boligejere og lejere. Man kunne forestille sig, at mange familier ville have foretrukket et ekstra værelse og en altan for de penge. Især de små 70 pct. af familierne, der ikke ejer en bil. I dag familierne tvunget til at bruge 350.000 kr. på en parkeringsplads, når de køber en bolig. 

Man kan videre overveje, hvor mange, som ville købe en ny bil 70.000 kr., hvis man samtidig skulle betale for en parkeringsplads. Totalprisen for både bil og parkeringsplads ville så være 420.000 kr. Men når familierne nu er tvunget til at bruge 350.000 kr. på en parkeringsplads, så køber mange også bilen. 

Vi har derfor spurgt politikerne:
I København har 28 pct. af familierne bil. Alligevel forlanger kommunen, at der skal bygges én parkeringsplads pr. ny bolig. Hvorfor? 

Morten Kabell (EL) noterer sig, at det er flertallets ønske. Enhedslisten er ikke en del af det flertal, og vi arbejder for at reducere mængden af parkeringspladser i byen.
Frank Jensen (S), mener ikke, at der skal bygges én parkeringsplads pr. bolig fordi p-normen varierer fra én til to parkeringspladser pr. 100 kvadratmeter bolig. Han forholder sig dog ikke til, hvor stor en gennemsnitlig bolig er.
Ifølge Frank Jensen sikrer kravet til parkering i de nye byggerier, at beboerne har mulighed for at have bil, hvilket forsat er vigtigt for mange københavnere i deres hverdag. Samtidig er der sat et loft over, hvor mange parkeringspladser, der må opføres.
Frank Jensen har ret i, at kommuneplanen angiver et loft over antallet af parkeringspladser (i nybyggerier). Men kommunen bruger konsekvent loftet som et minimum, når den udsteder byggetilladelser. Ifølge Rikke Lethare  Nielsen i kommunens økonomiforvaltning skyldes det, at der over de seneste år er kommet stor politisk fokus på at etablere flere parkeringspladser [1]. 

Frank Jensen mener, at de høje p-normer er valgt af hensyn til de trængselsproblemer, der er i byen, og for at understøtte målsætningerne for andre trafikformer. Kommunen bygger altså flere parkeringspladser for at reducere trængslen i byen og fremme den kollektive trafik og cyklismen. Alle erfaringer siger modsat, at flere parkeringspladser tiltrækker flere biler. 

Frank Jensen siger videre, at vi får løbende henvendelser fra bygherrer, der ønsker en lavere parkeringsnorm, men også fra bygherrer, der ønsker en højere. Det er imidlertid normal praksis, at kommunen overskrider de øvre grænser for, hvor høj p-normen må være i nyt byggeri. Kommunes økonomiforvaltning kan til gengæld ikke komme med eksempler på, at p-normen har været under det maksimale i en lokalplan eller i kommuneplanen. Og økonomiforvaltningen kan heller ikke giver et eksempel på, at kommunen har imødekommet en bygherres ønske om at bygge færre parkeringspladser end det maksimale.   
Samlet set kan det konkluderes, at Frank Jensens politik leder til mange flere parkeringspladser og biler i København.

Ayfer Baykal (SF) ser anderledes på behovet for parkeringspladser. Hun konstaterer, at p-normen er lavere i dag end tidligere. Hun så også gerne, at der blev flere kvadratmeter bolig pr. parkeringsplads fremover. Byens rum skal ikke bruges til parkeringspladser, når det tager pladsen fra mennesker, og bilerne samtidig forurener.  Flere skal bruge cykel og kollektiv transport. De familier, der i ny og næ har brug for en bil, skal have bedre muligheder for at bruge en delebil. 

Omøgade på Østerbro. På trods af at halvdelen af gaden er nyt byggeri med kæmpe parkeringskældre, domineres gaderummet af parkerede biler. Eksempelvis optages halvdelen af fortovet af bilerne. Foto: Lars Barfred

Anne Mee Allerslev (DRV)
synes, at man skal være opmærksom på de enlige mødre med to eller tre børn og bil. Kun i de tilfælde hvor boligen er stationsnær, kan p-normen være lavere end i dag.  Ifølge Danmarks Statistik er det kun to pct. af husstandene i København, der består af enlige mødre med mindst to børn. Og blandt de enlige mødre er det under halvdelen, der har bil. Så de enlige mødre med bil udgør højst én pct. af Københavns husstande. Det er altså næppe på grund af de enlige mødre, at der skal bygges en parkeringsplads pr. 100 kvadratmeter bolig.

Der er 3,6 parkeringspladser for hver bil i København. Alligevel mener mange, at der er for få parkeringspladser i byen. Det har især to forklaringer. Den ene forklaring er, at i forhold til andre europæiske byer ankommer en meget stor andel af Københavns gæster i bil. For det andet er udnyttelsen af parkeringspladserne i København meget dårlig. Mange virksomheders parkeringspladser bruges kun i arbejdstiden. Og står tomme om aftenen og i weekenderne, da beboere i lokalområdet ikke har adgang til dem. Selv på de steder, hvor kommunen har krævet parkeringspladser til 350.000 kr. stykket, bliver beboerne tilbudt parkering på gaden. Enten ved at købe beboerlicenser eller helt gratis. Da københavnerne foretrækker at parkere på gaden står de dyre kælderparkeringspladser derfor tomme. Det er både spild af parkeringspladser, byrum og af penge.

 


[1] 13 august 2012: ”Fastsættelsen af denne norm blev bestemt, da der i borgerrepræsentationen ikke var så stor fokus på etablering af parkeringspladser, men i øjeblikket er der meget fokus på etablering af parkeringspladser både når der bygges nyt og de offentlige parkeringspladser og det skal forvaltningen også tage med i sine vurderinger.“

Speak Your Mind

*