Sommertema – Hvad skal være Københavns Grønne bælte?

På grund af den høje andel af cyklister i København, har mange en opfattelse af København som en meget grøn by, vi glemmer at vores høje andel af cyklister er på bekostning af gang og kollektiv trafik, mens vores bilisme-andel ligger over de fleste europæiske storbyer, så som Oslo, Stockholm, Berlin, Wien, Helsingfors og Geneve.
 
Af samme grund kan vi udmærket lære af ikke bare Holland, men storbyer i hele verden der er i gang med at rive de store gennemfartsårer ned, sætte hastigheden ned til 30 km/t og gøre byerne grønnere og i øjenhøjde med gående, løbere og cyklister.
Sommerens første inspirationsby er Madrid.
Madrid er faktisk Frank Jensens forbillede når det gælder udvikling af kollektiv trafik med et ”metroland” i tætbyen (Madrid Metro) og omstigning til letbane udenfor tætbyen (Madrid Light Metro/letbane). En strategi der giver maksimal plads til flere biler i Indre By og broerne.
Overborgmesteren har desværre ikke forstået at i Madrid laver man ikke de store investeringer for at skabe en bedre by for bilerne, men for borgerne.
Flodbankerne er bundet sammen med 33 broer , cykel/gangbroer og enkelte bilbroer.
De smalle op og nedkørsler bevidner at der ikke er tale om forøget bilkapacitet
Den største investering man har lavet i byens historie er derfor, at grave den gennemkørende ringvej ned.
Ikke at anlægge ekstra ringveje til fremtidige vækst i biltrafik, men grave den nuværende biltrafik ned, på samme måde, som hvis man gravede Åboulevarden, Gyldenløvsgade og HC Andersens Boulevard ned, eller Nørre Allé, Fredensgade og Øster Søgade. For at anlægge park og stier ovenpå.
I 2003 Besluttede Madrids byråd sig for at revitalisere Manzanares floden og området omkring, der blandt andet var domineret af M30 motorringvejen, den primære trafik blev lagt ned i et tunnelforløb for at genskabe et 10 km. forløb med 100 hektarer grøn park, rekreative pladser, broer og stiforløb, der binder de tilstødende kvarterer tæt sammen. Der er blevet anlagt 17 nye lege/vandlegepladser, skaterbaner, cykelstier, løberuter, botanisk have, restauranter, en city strand, plantet 33.000 træer og 470.000 planter/buske.
Læs mere her:
Spansk: http://es.wikipedia.org/wiki/Parque_Madrid_R%C3%ADo
Engelsk: http://www.nytimes.com/2011/07/10/travel/recreation-on-madrid-waterfront-heads-up.html?_r=0

 

Speak Your Mind

*